En lille friskole i Furesø Kommune, der tilbyder et trygt og anerkendende læringsmiljø.
På Farum Lilleskole:
- værner vi om nærvær, ro og fordybelse i trygge fællesskaber. Vi har fokus på tætte relationer mellem børn, unge og voksne, og har derfor små klasser
- prioriterer vi læring gennem oplevelser og sanser højt. Det gør vi bl.a. gennem udeskole og tematimer hver dag og gennem mange tværfaglige projektforløb med tæt kontakt til den virkelige verden
- vægter vi det gode fællesskab mellem børn, lærere, pædagoger og forældre – vi prioriterer at kende hinanden godt og investerer tid sammen både indenfor og udover skoletiden
- har vi nysgerrige og relationskompetente voksne, der har tid til at lære det enkelte barn/den unge godt at kende
- har vi et fagligt stærkt læringsmiljø hvor teori og praksis går hånd i hånd
- stiller vi store krav til hinanden som mennesker og fagpersoner. Vi forventer at både børn og voksne byder engageret ind i fællesskabet og det faglige arbejde
Med tiden vil vi udvide med flere, nye lokaler. Det bliver en spændende proces, der kommer til at ske i etaper. Her lidt tegninger, som vi forestiller os det, når skolen er fuldt udbygget.
Farum Lilleskole – Det lille skolealternativ i Furesø