Som forældre på Farum Lilleskole indgår man i et forpligtende fællesskab – både i den enkelte klasse og på skolen som helhed. Vi er optaget af, at man som forældre deltager aktivt i sit barns skolegang. At man bakker op om dagligdagen, at man sørger for, at barnet møder forberedt og til tiden. At man interesserer sig for, hvad der sker i klassen og på skolen og at man bakker op om diverse arrangementer gennem året.
Kommunikationen mellem hjem og skole må til enhver tid kendetegnes ved en åben, tillidsfuld og respektfuld tone. Vi er overbeviste om, at den bedste skolegang skabes gennem et godt samarbejde mellem skole og hjem.
Vi ser forældrene som en uvurderlig ressource på skolen – både ift. samarbejdet om det enkelte barn men også som hjælp i hverdagen, f.eks. på forældredage, hvor forældre står for indholdet i løbet af en skoledag, mens personalet har pædagogiske dage, som en del af ”forældrebanken”, hvor forældre kan byde ind med input til undervisningen fra deres egen hverdag, som ekstra hjælp til opsætning af årets teaterforestilling og til arbejdsdage, hvor vi får brug for hjælp til at vedligeholde vores skole.
I hverdagen ser vi forældrene som vigtige samarbejdspartnere ift.
- samarbejdet omkring det enkelte barn – omkring barnets trivsel og læring
- at barnet møder forberedt og til tiden, klar til at tage hul på skoledagen
- opbakning til sociale arrangementer
- aktiv deltagelse ved forældremøder
- deltagelse ved skole/hjemsamtaler
- deltagelse i forældreråd
- deltagelse i bestyrelsesarbejdet
- til at tage sig af børnene på skolens årlige pædagogiske dage
- som ekstra hjælp på lejrskoler/hytteture
- som ekstra hjælp ved særlige arrangementer og traditionsrige dage
- som anderledes input i skoledagen ifm. ”forældrebanken”
Forældre til Farum Lilleskole børn kan desuden tilgå den interne Facebook-gruppe her
og bringer ting til fremvisning. Bl.a. kom Olafs mor en dag med en ham fra en snog.