Uderummet på Farum Lilleskole

Et aktivt tilvalg af kreativitet og fordybelse
På Farum Lilleskole har vi aktivt valgt naturen til. Både i den måde vi tænker skole og SFO-aktiviteter på, og også i de rammer vi giver skolens børn i frikvarterer og fritid.

På FLS vil vi den frie leg, de gode relationer og det nysgerrige sind – herunder kan du læse om, hvordan det kan ses i vores udearealer.



Naturlig nysgerrighed og fri fantasi
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor børn elsker at bygge huler i skoven eller lege gemmeleg i buskadset? Svaret ligger i den frie og ustyrede leg, der giver børnene mulighed for at udforske, eksperimentere og udvikle deres fantasi.

Hvorfor er leg i naturen så vigtig?
Fysisk aktivitet: Når børn løber, klatrer og leger i naturen, styrker de deres motorik, balance og kondition.
Social udvikling: Leg i grupper styrker samarbejdsevner, kommunikation og sociale kompetencer.
Kognitiv udvikling: Ved at løse problemer, bygge og konstruere, stimuleres børnenes kreativitet og problemløsningsevner.
Naturens læremester: Naturen er et levende klasseværelse, hvor børn kan lære om biodiversitet, årstidernes skiften og naturvidenskabelige sammenhænge.
Velvære: Leg i naturen reducerer stress og øger koncentrationsevnen.


Hvorfor er den frie leg så vigtig?
Mens mange aktiviteter i børns fritid er knyttet til specifikke sportsgrene, tilbyder naturen et uendeligt univers af legemuligheder. Skov, enge og marker inviterer til:
Uanede muligheder: Børn kan selv bestemme, hvad de vil lege, og hvordan de vil gøre det.
Sansestimulering: Naturen stimulerer alle sanser: synet, hørelsen, lugtesansen, følesansen og smagssansen.
Fantasifuld leg: Børn kan forvandle sig til dyr, bygge huler, opfinde historier og meget mere.
Forbindelse til naturen: Leg i naturen styrker børnenes tilknytning til naturen og giver dem respekt for miljøet.

Hvilke planer er der for uderummet?
Da vi er en skole under opbygning, vil der i flere år frem være projekter i gang i uderummet omkring skolen.

I efteråret 2024 har vi etableret en bålhytte, en sandkasse, tumlestænger og et balanceområde. I de kommende år vil vi gøre endnu mere for at understøtte den gode frie og kreative leg i skoven og arealerne omkring bygningerne.

Konkret vil der i 2025 bliver startet op på en “eventyrsti” der skal have et forløb gennem den del af skoven der støder op til Vanddamsvej. Tanken er, at børnene skal have endnu flere legemuligheder i skoven samtidig med, at underskoven på visse områder skånes og dyrelivet folder sig ud omkring børnene. Desuden er der tanker om en amfi-trappe ved sandkasseområdet, der både kan bruges til formidling i skoletiden, til teater, til afslapning, læsning og meget mere.

I de kommende år vil der desuden kunne bygges flere zoner til, hvor der bliver plads til rolleleg, boldspil, fordybelsesleg og meget mere. De foreløbige tanker er omsat til nogle tegninger, I kan se på forsiden af skolens hjemmeside.



Hvad kan du som forælder gøre?
Som forældre på Farum Lilleskole kan du også bakke op om, at børnene får øjnene op for uderummet som et mulighedsrum. Ved at give børn mulighed for at lege frit i naturen, giver vi dem en gave for livet. En gave, der styrker deres fysiske, mentale og sociale udvikling.

Her er nogle gode råd til hvad du kan gøre:

Sæt tid af: Planlæg regelmæssige ture i naturen, hvor børnene kan lege frit.
Sæt grænser: Fortæl børnene om de grundlæggende regler for at være i naturen.
Tag en pause: Lad børnene selv definere hvad de vil lege, uden inputs fra de voksne
Vær med på børnenes idéer: Deltag i legen og vis interesse for børnenes aktiviteter.