På frie grundskoler vælger forældrene en eller flere tilsynsførende til at føre tilsyn med skolen.
Den tilsynsførende fører tilsyn med, om skolens undervisning matcher de mål, der almindeligvis forventes i folkeskolen.
Den tilsynsførende skal en gang om året aflevere en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse. Tilsynserklæringen offentliggøres også på skolens hjemmeside.
Tilsynserklæring for Farum Lilleskole – skoleåret 19/20 findes her (offentliggjort den 19. juni 2020).
Skolens tilsynsførende
Skolens tilsynsførende hedder Gitte Baaring Hansen.
Gitte har været lærer i 36 år. Først på en folkeskole og siden som
lærer, skoleleder og viceskoleleder på en nordsjællandsk lilleskole,
hvor hun har været ansat i næsten 30 år.
Gitte har været bestyrelsesmedlem i Lilleskolernes Sammenslutning i 8 år og derefter 3 år i Dansk Friskoleforening, og er desuden medlem af bestyrelsen for Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundksoler, som har til formål at fordele tilskud til skolerne i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler.