På frie grundskoler vælger forældrene en eller flere tilsynsførende til at føre tilsyn med skolen.
Den tilsynsførende fører tilsyn med, om skolens undervisning matcher de mål, der almindeligvis forventes i folkeskolen.
Den tilsynsførende skal en gang om året aflevere en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse. Tilsynserklæringen offentliggøres også på skolens hjemmeside.
Læs Tilsynserklæring for Farum Lilleskole – skoleåret 23/24 (offentliggjort den 28. maj 2024).
Tilsynserklæring for Farum Lilleskole – skoleåret 22/23 findes her (offentliggjort den 13. juni 2023).
Tilsynserklæring for Farum Lilleskole – skoleåret 21/22 findes her (offentliggjort den 16. juni 2022).
Tilsynserklæring for Farum Lilleskole – skoleåret 20/21 findes her (offentliggjort den 1. juni 2021).
Tilsynserklæring for Farum Lilleskole – skoleåret 19/20 findes her (offentliggjort den 19. juni 2020).
Skolens tilsynsførende
Skolens tilsynsførende hedder Inger Kvist.
Inger har været ansat på Lilleskolen Odense fra 1985 til 2022. De første 10 år som lærer i overbygningen, de efterfølgende 27 år som skoleleder.
Inger har undervist i mange fag/områder: dansk, matematik, historie, samfundsfag, fysik, musicals og teaterforestillinger. Derudover har hun deltaget i utallige rejser og lejrskoler med dertil hørende forberedelser og efterbehandlinger.
Fra 1998 og ca. 10 år frem var Inger medlem af bestyrelsen for Lilleskolernes Sammenslutning. Heraf de sidste 4 år tillige som Lilleskolernes repræsentant i bestyrelsen for Fordelingssekretariatet i Slagelse.
Fra 2014 til 2019 var Inger tilsynsførende på Steinerskolen i Kvistgård.